|
FILOSOFI
- OG LIDT HUMOR!
"DET
ER IKKE SJOVT AT TAGE MEDICIN, MEN DET ER GOD MEDICIN
AT HAVE DET SJOVT!" :O)

Man kan sagtens
tale med et træ... (2011)

Stella i et tankefuldt øjeblik...
(2008)
Det er tankevækkende, at mange
bøger der handler om personlig udvikling, nævner
humor som et vigtigt redskab. Omvendt er der en del
bøger om humorens positive virkning, der også
kommer ind på personlig udvikling. Hvis man
interesserer sig for, hvordan humor kan helbrede,
kan følgende bøger varmt anbefales.
De er alle sådan skrevet, at man hurtigt bliver
"fanget" og ikke keder sig mens man læser!
BØGER, DER PRIMÆRT
HANDLER OM HUMORS POSITIVE VIRKNING:
"Gesundheit!" af Patch Adams
"Sygebesøg" af Patch Adams
"Kærlighed, medicin og mirakler" af
Bernie S. Siegel
"Kærlighed og heling" af Bernie S.
Siegel
"Latter for livet" af Allen Klein
"Jeg lo mig rask" af Norman Cousins
"Gør dig fri af andres misbrug" af
Melody Beattie
BØGER, DER PRIMÆRT
HANDLER OM PERSONLIG UDVIKLING:
"Vinden er min moder" af Bear Heart
"Livets cirkel" af Hawk of the Yellow Wind
"Kærlighedens kraft" af Louise L.
Hay
"Helbred dit liv" af Louise L. Hay
"Det kreative rum" af Majbritte Ulrikkeholm
- Også anbefalelsesværdige:
"Oscar og den
lyserøde dame" af Eric-Emmanuel
Schmitt. Historien om den 10-årige dreng Oscar,
der ved at han skal dø af kræft. En meget
smuk og filosofisk fortælling om tro og venskab.
"Syv år
for Thomas" af Vibeke Spangsberg. Er
en meget velskrevet bog, der handler om Vibeke Spangsbergs
søn Thomas, der fik konstareret kræft
og som døde af det, inden han nåede at
fylde 7 år. En bog alle kan lære noget
af at læse.
Hvis du vil vide noget om, hvem der opfandt begrebet
"Hospitalsklovne" og dermed blev verdens
første af slagsen, bør du se filmen
"Patch Adams" med Robin
Williams i hovedrollen. Det er en rigtig god film,
som alle kan have glæde af at se.
KLOGE ORD
Der er gennem tiden sagt utroligt mange
kloge ord. Sommetider kan man næsten ikke holde
ud at høre dem, fordi nogle af dem let kan
opfattes "moraliserende", og giver et indtryk
af at man "bare lige skal smile lidt, SÅ
går det hele meget bedre!" Sådan
er det selvfølgelig ikke altid. Døgnet
består af både nat og dag. Livet består
af både lyse og mørke tider.
Ind i mellem, kan man alligevel komme til at tænke
bare lidt lysere, ved at kaste et blik på et
par visdomsord. Her er nogle af dem
"Det er ikke hvordan jeg har det, det er hvordan
jeg ta´r det!"
"Glæd dig over dét du har, i stedet
for at ærgre dig over dét du ikke har!"
"If it doesn´t kill me, it makes me stronger".
"Hvis du rækker efter stjernerne, er det
ikke sikkert du når dem. Men du får i
hvert fald ikke mudder på hænderne!"
"Der findes ikke slutninger, kun begyndelser"
RISIKÉR
At grine er at risikere at virke fjollet.
At græde er at risikere at virke sentimental.
At række ud efter andre er at risikere at blive
involveret.<
At udtrykke følelser er at risikere at udtrykke
sit sande selv.
At udtrykke sine idéer, sine drømme
foran en gruppe, er at risikere at miste dem.
At elske er at risikere ikke at blive elsket til gengæld.
At håbe er at risikere fortvivlelse.
At prøve er at risikere fejltagelse.
At leve er at risikere at dø.
Men den største risiko i livet er ikke at risikere
noget.
Den person, der ikke risikerer noget undgår
måske nok nogen lidelse, smerte og tvivl - men
vil tjene mindre, føle mindre, forandre mindre,
udvikle sig mindre, elske mindre og leve mindre.
Lænket til sikkerhed vil han være en
slave som har sat friheden over styr.
Kun en person som risikerer, er fri!
JEG
HAR LÆRT...
Da jeg var yngre,
vejede jeg nogle kilo mindre. Jeg behøvede
aldrig at holde maven inde, når jeg havde en
stram kjole på.
Men nu hvor jeg er blevet ældre, har min krop
gjort sig fri. Der findes en form for elastisk komfort,
der hvor min talje var engang.
De italienske sko skal være et nummer større,
hvis jeg da overhovedet kan få fødderne
i dem, og skridtet på strømpebukserne
sidder alt for ofte nede ved knæene.
Men jeg har også lært, at det ikke betyder
noget, hvad der sker, eller hvor sort alt føles
i dag . Livet går videre og i morgen bliver
en bedre dag.
Jeg har lært, at det siger meget om et menneske,
hvordan han/hun håndterer disse tre ting:
1. En regnvejrsdag
2. Mistet bagage
3. Sammenfiltrede juletræskæder.
Jeg har lært, at uanset hvilket forhold man
har til sine forældre, så vil man savne
dem, når de ikke er her mere.
Jeg har lært, at det at skaffe sig penge og
ting, ikke er det samme, som at skabe sig et liv.
Jeg har lært, at livet af og til giver os en
chance mere.
Jeg har lært, at man ikke kan gå gennem
livet med en baseball-handske på begge hænder.
Af og til skal man også kaste bolden tilbage.
Jeg har lært, at når jeg beslutter noget
direkte fra hjertet, så har jeg for det meste
også truffet den rette beslutning.
Jeg har lært, at selv om jeg er såret,
behøver jeg ikke såre andre.
Jeg har lært, at man hver dag skal række
sin hånd ud til nogen. Alle behøver en
varm tanke eller et venligt klap på skulderen.
Jeg har lært, at jeg stadig har meget at lære.
Jeg har lært, at mennesker vil glemme, hvad
du har sagt og ting du har gjort, men de vil aldrig
glemme, hvad du fik dem til at føle.

Der er nogen der tror at man først
bliver rigtig glad, når man har vundet en million,
når bilen er betalt, når drømmekæresten
er fundet, eller når man har fået alle
sine drømme opfyldt. Men hvis man tænker
over det, er der faktisk rigtigt meget man kan glæde
sig over. Lige nu og her.
Drømme er vidunderlige, men virkeligheden
og hverdagen, rummer så mange små gaver,
hvis vi giver os selv lov til at få øje
på dem. Det kan give meget styrke, hvis man
ind i mellem formår at glæde sig over
de helt små ting. Her er en liste på ikke
mindre end 50 små hverdags-glæder, og
der findes jo mange flere, end dem der lige er nævnt
her...
HVERDAGS-GLÆDER!
1. At blive forelsket
2. At grine så meget, at det gør ondt
i maven
3. Et varmt bad
4. Ingen køer i supermarkedet
5. Et specielt blik
6. At køre en tur på en smuk vej
7. At høre din yndlingssang i radioen
8. At ligge i din seng og lytte til regnen udenfor
9. Rene håndklæder
10. At finde trøjen du gerne vil have, på
udsalg
11. God mad
12. Et boblebad
13. At fnise
14. En god samtale
15. Stranden
16. At finde 50 kr. i en gammel jakke
17. At grine af dig selv
18. At grine uden nogen som helst grund
19. At have nogen der fortæller dig du er smuk
20. At grine indeni af en gammel joke
21. Venner
22. At tilfældigvis overhøre nogen sige
noget sødt om dig
23. At vågne op og finde ud af at du kan sove
længe
24. Dit første kys (enten det allerførste,
eller med en ny partner)
25. At få nye venner, eller at være sammen
med de gamle
26. At lege med dit kæledyr
27. At nogen aer dig i håret
28. Søde drømme
29. Varm kakao
30. Køreture med gode venner
31. At pakke gaver ind og lægge dem under juletræet
32. At synge rigtig højt, når du er helt
alene uden at føle dig dum
33. At gå til en rigtig god koncert
34. At få øjenkontakt med en lækker
fremmed
35. At vinde et rigtigt svært spil
36. At bage en kage
37. At være sammen med gode venner
38. At se dine venner smile og grine
39. At holde i hånd med en du holder af
40. At møde en gammel ven og indse at nogle
ting aldrig ændrer sig
41. At se udtrykket i nogens ansigt når de åbner
en meget ønsket gave fra dig
42. At se solen stå op
43. At stå ud af sengen hver morgen, og være
taknemmelig for endnu en smuk dag.
44. At solen skinner
45. At se en god film
46. Stearinlys
47. At læse en god bog
48. Når der lige er gjort rent
49. At tage i skoven
50. Et knus
FLERE
VISDOMSORD.
En bog som jeg
har haft (og stadig har) meget glæde af, er
en samling af ikke mindre end "Tusind veje til
visdom". Visdomsordene er samlet af David Baird,
der i samme serie har udgivet "Tusind veje til
kærlighed" "Tusind veje til lykke"
og "Tusind veje til livskvalitet".
Her kommer et
uddrag af bogen om "Visdom":
- Hjertet har
sine grunde, som fornuften ikke forstår.
- Næste
gang du tænker på at flygte fra et problem,
så tænk på agernet. Det blev hvor
det var og blev til et egetræ.
- Den vise ved,
at intet svar også er et svar.
- En sand ven
er en, der ved alt om dig, men som elsker dig alligevel.
- Den vise er
altid villig til at se tingene med barnets øjne.
- Der er dem der
sidder og taler om alt det de drømmer om at
gøre, og andre som går ud og tager fat.
- Jo stærkere
jeg brænder for at gøre noget, jo mindre
kalder jeg det arbejde.
- Med kærlighed
og tålmodighed, er intet umuligt.
- Tillad aldrig,
at det du ikke kan, ødelægger det du
kan.
- Livet er som
et spil kort. Det handler ikke så meget om,
hvilke kort du har på hånden, men om hvordan
du spiller dem.
- Monumenter opføres
for dem, der ikke behøver dem.
- Vær tro
mod dig selv.
- Nyd dit arbejde,
eller find et arbejde du kan nyde.
- Lev sundt, le
ofte og elsk meget.
- Giv aldrig op,
hvis du virkelig tror på en sag.
- Vær dig
selv. - Ingen kan være det bedre end dig.
- Det er de utroligste
ting man får at høre, når man har
den vane at tale højt med sig selv. (Robert
Storm Petersen)
- Husk altid at:
Dybest i natten fødes den nye dag.
- Hvis du falder
syv gange, rejs dig otte gange.
- Hvis du begår
en fejl, prøv igen. Det er kun hvis du ikke
gør det, at du mislykkes.
- Det der ikke
ødelægger mig, gør mig stærkere.
(Friedrich Nietzsche)
- Et kærligt
sind, er den sandeste visdom. (Charles Dickens)
- Drager stiger
højst mod vinden, - ikke med vinden. (Winston
Churchill)
- Menneskelig
lykke frembringes ikke så meget af de store
lykketræf, der sjældent sker, som af de
små ting, man hver dag kan glæde sig over.
(Oliver Wendell Holmes)
- En snublen kan
forhindre et fald. (Thomas Fuller)
- Hvert græsstrå
har sin egen dugperle.
- De travleste
mennesker er ikke altid dem, der får udrettet
mest.
- Den der aldrig
har elsket, har aldrig levet.
- Den som ikke
kan græde af hele sit hjerte, kan heller ikke
le af hele sit hjerte.
- Er det altid
fornuftigt at være fornuftig?
- I modgang spirer
håb og trøst.
- Tilsat tanke
bliver alle handlinger tilsigtede.
- Den som kun
ta´r spøg for spøg og alvor kun
alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele
dårligt. (Piet Hein)
- Nogle af de
største tanker i menneskehedens historie kom
som uventede indfald.
- De kan, fordi
de tror de kan. (Virgil)
- Et menneske
er en ulv mod andre mennesker, når han endnu
ikke har lært hvad han er. (Plautus)
- Livet er kort,
men kunsten er lang. (Hippokrates)
- Du må
knække nøden, før du kan spise
kernen.
- Det er bedre
intet at love, end at love noget og ikke holde det.
- Man får
aldrig sået, når man kigger efter vinden,
og aldrig høstet, når man ser efter skyerne.
- En virkelig
stor mand aflægger aldrig barnets enfoldighed.
- Et muntert sind
giver et muntert ansigt.
- Man kan ikke
udveksle håndtryk med knyttet næve. (Indira
Gandhi)
- Vælg at
være positiv.
- Hvis du ønsker
at blive forstået, sig nøjagtigt hvad
du mener.
- Vi kan ikke
udrette store ting, men vi kan udrette små ting
med stor kærlighed. (Moder Theresa)
- Det er lige
så vigtigt at forfølge sin drøm
i dårlige tider, som i gode tider.
- Hver eneste
dag udrettes store ting af almindelige mennesker.
- Det er ingens
skæbne at mislykkes.
- Vær ung
nu. Du kan altid blive gammel senere.
- Det er bedre
at kende sig selv, end at være kendt af andre.
- Minder er værdifulde. Men lad
dem aldrig kaste skygge over dine drømme.
- Hvor larven ender, begynder sommerfuglen.
- Den vise finder altid mindst en grund
til at le hver dag. - om ikke andet, af sig selv.
- Vær rede til at løbe
en risiko. Venter du på det rette øjeblik,
kommer det måske aldrig.
- Lært lektie er bro over fortrydelsens
flod.
- Den vise kender værdien af venlighed.
- Når lysten til at give op er
størst, er du målet nærmest.
- Hverken succes eller fiasko varer
evigt.
- Problemer er en del af livet. Lige
som din magt til at overvinde dem.
- Det er en herlig følelse at
kunne rejse sig efter et fald.
- At undlade at forsøge, er værre
end at mislykkes.
- Kun døde fisk flyder med strømmen.
- Når du har indset behovet for
forbedringer, har situationen allerede forbedret sig.
Og nu
lidt humor:
Jeg har fået en E-mail fra en af mine venner,
som jeg synes passer meget godt ind i denne menu.
Den kommer her:
18 MÅDER TIL
AT BIBEHOLDE DEN SUNDE SINDSSYGE:
1. Sæt dig i din bil i frokostpausen med solbriller
på, og peg med en
hårtørrer på forbipasserende biler.
Hold øje med, om de sænker farten.
2. Kald dig selv over samtaleanlægget uden at
forvrænge stemmen.
3. Når nogen beder dig om at gøre noget,
så spørg altid, om de ønsker pommes
frites til.
4. Stil din skraldespand på skrivebordet, og
mærk den "Ind".
5. Hæld koffeinfri kaffe i kaffemaskinen i tre
uger. Skift til espresso, når
alle er kommet sig over koffeinafhængigheden.
6. Afslut alle dine sætninger med "i henhold
til profetien".
7. Drop enhver brug af tegnsætning.
8. Hop så vidt muligt i stedet for at gå.
9. Spørg folk, hvilket køn de har. Grin
hysterisk, når du hører svaret.
10. Sig "ud af huset", når du køber
mad i en drive-in-restaurant.
11. Syng med, når du er i operaen.
12. Gå til digtoplæsning, og spørg,
hvorfor digtene ikke rimer.
13. Hæng myggenet over din arbejdsplads, og
spil tropiske lyde hele dagen.
14. Sig til dine venner, at du ikke kan komme til
deres fest fem dage i
forvejen, fordi du ikke er i festhumør.
15. Bed dine kolleger om at tiltale dig med dit brydernavn,
"Rock Hard".
16. Råb: "Jeg vandt, jeg vandt", når
der kommer penge ud af pengeautomaten.
17. Råb: "Løb for livet, de er sluppet
løs", mens du løber mod
parkeringspladsen, når du forlader Zoologisk
Have.
Og den sidste metode til at bibeholde en sund sindssyge
....
18. Send disse gode råd til dem du kender, og
få dem til at smile - det
kaldes terapi.
Copyright 2003-2012
Charlotte Nefer
|